Velkommen til Skovly Alpaca


Skovly Alpaca 

I udkanten af den smukke Sødal Skov og tæt ved Tjele Langsø finder du Skovly Alpaca. Her i den idylliske natur i Tjele Kommune har vi dedikeret vores fritid til professionel alpacaavl med fokus på høj genetik, sundhed og kompromisløs fiberkvalitet. Uanset om du er seriøs avler på udkig efter topgenetik, strikkeentusiast på jagt efter markedets blødeste garn, eller en familie, der ønsker en unik naturoplevelse, byder vi dig velkommen på vores herlige alpacagård. 

Garn og uld

Lækkert alpacagarn og råuld direkte fra kilden. Oplev den rene luksus af lokalproduceret uld. Vores garn og råuld stammer udelukkende fra vores egne alpacaer på Skovly. Alpacauld er kendt for at være ekstremt blødt, kløfrit, allergivenligt og temperaturregulerende. Perfekt til dit næste kvalitetsstrik. 

Gårdbesøg

Trænger du til at komme helt ned i gear? Tag en pause fra hverdagen og mød vores fascinerende alpacaer helt tæt på. Vores gårdbesøg giver dig mulighed for at mærke dyrenes rolige sind, hilse på de nye føl og nyde de idylliske omgivelser midt i naturen mellem Viborg og Hobro.

Alpacadyner

Vores dyner er fyldt med uld fra vores egne kvalitetsalpacaer, som græsser i de idylliske omgivelser ved Sødal Skov og Tjele Langsø. Vi værner om dyrevelfærden, og den høje genetik i vores avl sikrer, at uldfibrene i dynerne er ekstremt fine, bløde og elastiske. Det giver en dyne med en fantastisk, let tyngde, der smyger sig perfekt om kroppen.

Lidt om os. 

Hvem er vi:

Vores eventyr med alpacaerne begyndte for mange år siden på et hyggeligt julemarked i Tyskland. Her så vi de fascinerende dyr for første gang, og vi blev øjeblikkeligt betaget af deres milde væsen og smukke udtryk. 

Fascinationen slap os aldrig, og i starten af 2021 tog vi endelig springet og købte vores første 3 alpacaer.

Siden da har flokken vokset sig større, og passionen er kun blevet dybere. Til daglig har vi fødderne solidt plantet i to vidt forskellige verdener: Kurt er ansat ved Østjyllands Politi, og Heidi arbejder som butikschef hos Lidl. Skovly Alpaca er vores fælles hjertebarn og fristed, hvor vi kanaliserer vores energi og faglige stolthed ind i dyrenes trivsel og kvalitet. 

Vores nye hingst. Rock N` Roll.
Vores nye hingst. Rock N` Roll.

Nyheder

Velkommen til vores nyhedsside.

Her deler vi løbende store og små øjeblikke fra vores alpacagård i Tjele. Du kan blandt andet læse om årets nye føl, få opdateringer om uldhøsten, se hvornår der kommer nye forsyninger af garn og alpacadyner og holde dig opdateret på kommende arrangementer og gårdbesøg.

Kig forbi med jævne mellemrum, så du ikke går glip af det seneste nye fra folden ved Sødal Skov! 



2/8 2026

Det blev til 4 føl i år. Alle med vores appaloosa hingst Avatar som far. 

Amarone som er den smukkeste lysebrune/fawn farve med masser af crimp og tæthed i uld. 

Barolo med hvid uld og lysebrune appaloosa prikker. 

Cava er årets eneste hoppe og har masser af prikker. Hun er fin i opbygningen og meget smuk. 

Duka kom sidst og gav os en overraskelse. Han er BEW (blue-eyed white) som betyder han er kridhvid og har det fineste bløde uld. Desværre er han døv og desuden havde han lidt svært ved at komme rigtigt i gang med at spise. Heldigvis er hans mor Fiona proff og han vokser nu med rekord fart. 

Alle 4 føl har meget glæde af hinanden og vi nyder deres følræs. 🚀

Vi er i gang med næste års produktion af føl. Der er bedækket med Avatar, Ursus og Oskar. Så vi krydser fingre for flere smukke føl på Skovly. ❌



13/8 2026

VORES GARN ER KOMMET HJEM FRA SPINDERIET. 🥳Masser af flotte naturlige farver. 

DER ER OGSÅ ANKOMMET DYNER.

BÅDE ALM. OG EKSTRA LÆNGDE. 

OG BABY STØRRELSEN. 



31/8 2026

Luksuriøst alpacagarn fra egne dyr.

Det unikke ved vores alpacauld

  • Fra egne dyr: Ulden stammer direkte fra vores egne elskede alpacas, hvilket sikrer den højeste fiberkvalitet og fuld sporbarhed.
  • Spundet af specialister: For at bevare uldens silkebløde og lune egenskaber, er den spundet på et lille, specialiseret spinderi i Polen, som er eksperter i netop alpacafibre.
  • Blødt og allergivenligt: Perfekt til dine kommende strikke- eller hækleprojekt. 

🎁 Årets blødeste julegaveidé: En alpaca-dyne med uld fra egne dyr! 🎁

Vil du give en julegave, der gør en ægte forskel og bærer på en hyggelig historie? Vores eksklusive alpaca-dyner fra Skovly Alpaca er lavet med 100% ren, naturlig uld – klippet direkte fra vores egne alpacaer.

Vidste du, at alpacaens fibre er hule? 
Det er netop denne unikke opbygning, der gør ulden enestående temperaturregulerende. De hule fibre indkapsler luften og skaber en konstant behagelig temperatur, uanset om soveværelset er koldt eller lunt. Slut med at vågne og have det enten for varmt eller for koldt!

Eget opdræt: Ren, blød uld direkte fra vores egne alpacaer på gården

Temperaturregulerende & åndbar: Takket være de fantastiske, hule fibre. 

Allergivenlig & uden kemikalier – Ren natur til natten

Giv en gave, der viser omsorg og bringer glæde hver eneste nat året rundt.